Svendborg Lokalhistorie

af Jonna Oksen

tilbage til indhold

Oprindelse og navn

Der er ingen skrevne kilder, der fortæller om Svendborgs tilblivelse, og det kan derfor ikke med sikkerhed fastslås, hvornår Svendborg er blevet til, men Svendborg nævnes første gang i et brev af 22. juni 1229. Det var et morgengavebrev fra Valdemar den Unge til hustruen Eleonora af Portugal efter bryllupsfesten. Hun fik borgen Swineburgh i morgengave. Brevet taler kun om borgen, men det synes klart, at byen Svendborg må have været til på det tidspunkt. Byen fik købstadsrettigheder i 1253 efter, at kong Valdemar 2. Sejr (1202-1241) havde givet de første privilegier.

Som bekendt har kært barn mange navne, og Svendborg har været beskrevet som: Swineburgh, Swineborg, Sveneborgh,Suenneborg, Suyneborg, Swynborch, Suenborg, Suinborg, Suineborg, Svinaburgh, Svenoburgum og sikkert mange flere.

Der har været tale om, at "Sundet" har givet byen navn, eller at navnet skulle stamme fra en kong Svend, men hvilken? Svend Estridsen, Svend Grathe eller Svend Tveskæg?. Sidstnævnte har efter sigende opholdt sig på Svendborgegnen og skulle have bygget et tårn i byen. Man har også ment navnet skulle stamme fra de mange vilde svin i skovene eller marsvinene i sundets vand. Men i 1771 skriver Laurits Pedersen Næraa, at der ikke har været hverken svin eller marsvin på Svendborgegnen, og han mener, det må være sundet, som Svendborg er bygget ved, der har givet navn til Sunds Herred og Svendborg by. I 1771 stavedes "Svendborg", som vi gør den dag i dag, og Svendborg er stadig den sydligste by på Fyn.

bykort
Kort over Svendborg, tegnet af Peder Hansen Resen 1677 med Vor Frue Kirke, Sct. Nicolaj kirke , Grådbrødrerkirken og en rest af Skattertårnet.
tilbage til indhold

Borge og befæstninger

Den gamle borg Swineburgh er måske udslettet i 1253, men der er intet sikkert om denne borg, da der ikke findes skriftligt materiale. Om borgen Ørkild er der heller ikke noget helt sikkert om opførelsestid og beliggenhed. Der har været tale om, at den skulle have ligget på Vor Frue Kirkebakke midt i byen, ved Skattertårnet ud til sundet eller på Ørkild Slotsbanke nord for byen, som nok er den mest sandsynlige. På kong Valdemars tid er også omtalt en borg med navnet Kælteborg, der skulle have haft et andet navn tidligere. Det kunne muligvis være Swineburgh. Borgen Ørkild blev brændt af af Svendborg bys borgere den 13. juli 1534. Der var borgerkrig i landet (Grevens Fejde 1534 - 1536). Noget kunne tyde på, at Ørkild og Svendborg var 2 byer skilt med vand imellem. I 1886-87 blev en høj på Ørkildsbanken beplantet med 6 elmetræer, og der blev sat en rundbænk omkring (Kærlighedsbænken), hvorfra man kunne se de sidste rester af borgen. Dette anlæg forfaldt. Nu i 1996 vil man frede hele området og gøre stedet til en turistattraktion. Der er allerede fældet en del træer for at gøre Ørkild Voldsted mere synligt.


Skilt der viser vej til Ørkild Voldsted.

Ørkild borgruin, som den ser ud i juli 1996

Som forsvarsværker var også Skattertårnet, som har fungeret som vagttårn. Rester af Skattertårnet er lokaliseret ved Skattergades udmunding i Kullinggade. Skattertårnet har også været nævnt som en mulighed for Eleonoras borg Swineburgh. De egentlige forsvarsanlæg har været voldgrave. Der er fundet rester omkring Krøyers Have og ved Dronningemaen og Bagergade. Her har arkæologiske undersøgelser påvist rester af volde og grave med stemmeværker for at holde vandet tilbage.

Svendborg har været beskyttet af undersøiske spærringer i form af nedrammede egepæle og måske også af sænkede skibe. Det menes, at Svendborg har mistet sine forsvarsværker som straf for byens holdning til sejrherren Christian den III i Grevens Fejde.

Kopi af PAX (fred) fundet på Ørkild borgbanke i 1862. Den skulle stamme fra 1150 og være udskåret af hvalros- eller narhvaltand.
Motivet viser Kristus bundet til en søjle. Til venstre sidder Pilatus og til højre bødlen, der svinger sin pisk.
tilbage til indhold

Svendborg Bystyre

Det første om byens styre finder man i 1337, hvor der er tale om rådmænd og bymænd. I 1394 nævnes første gang en borgmester, og fra 1469 har man kendskab til navne på borgmestre og rådsmedlemmer. Som eksempel kan nævnes, at i 1485 var Hans Andersen borgmester, Nis Mogensen og Thord Eskildsen rådmænd og Per Ebbesen byfoged.

Byfogedens medhjælper var byskriveren. Den første kendte i denne stilling var Anders Matissen og det var i 1474. Han førte bl.a. bytingsprotokollen. Byrådet bestemte i det daglige, men der kunne opstå situationer, som måtte forelægges byens indbyggere. Så blev der afholdt bystævne, hvortil indkaldtes aftenen før. Efterhånden udvikledes det kommunale liv. Lovene over hele landet blev mere ensartede, således at hver by ikke mere havde sine egne regler, men fulgte landets love. Nu afholdes kommunevalg hvert 4. år i sidste halvdel af november måned, og der skal vælges et ulige antal personer til kommunalbestyrelsen. I Svendborg er der 21 fra forskellige politiske partier. Der kan også opstilles udenfor politisk parti. Der er en enkelt i Svendborg kommunalbestyrelse. I daglig tale og skrift kaldes kommunalbestyrelsen som i gamle dage for BYRÅDET.

Svendborg har haft sit eget segl (byvåben) fra 1362 med stort set det samme motiv. En mindre ændring foretoges i 1524. Det byvåben der bruges i dag er ændret i formen, men motivet er stadig de 3 tårne.

raadhus

Svendborg Rådhus (bygget 1937-1939), med gul tilbygning fra 1992-93.

segl

Svendborg bys segl (våben) fra 1362

segl

Svendborg bys segl (våben) fra 1524, som første gang ses anvendt den 29. juli 1527 på et dokument udsendt af Jyrgen Kieldsmidt.

tilbage til indhold

Fritid, foreninger og fornøjelser

Gilder og lav var de eneste foreninger i Svendborg i middelalderen, og de spillede en betydelig rolle i hele bylivet. Der var Sct. Knuds- og Sct. Eriksgilder, der ydede både selskabelig og åndelig hjælp. Hele husstande var medlemmer af gilderne.

Lavene var håndværkerlav, hvor der var en række regler at overholde. Man måtte ikke tiltale hinanden med usømmelige ord, drage hinanden i håret, give kindheste og ikke overgyde hinanden med øl.

Først omkring 1815 blev den første egentlige forening oprettet. Det var Svendborg Borgerlige Skyttelav. Næstældste forening er Borgerforeningen, der stiftedes 17.12 1851. Begge foreninger lever i bedste velgående i dag. Efter 1860 stiftedes et utal af foreninger: Sports-, sang-, håndværker-, foredrags-, landbo-, grundejer-, fugleværns- og mange, mange flere foreninger. Radio, TV og ferierejser med bus og fly kom ind i svendborgensernes hverdag. En stor begivenhed i 1994 var landsstævnet (idræt og skydning), der fordoblede befolkningstallet i Svendborg i 4 dage. Dronning Margrethe og prins Henrik besøgte Svendborg ved den lejlighed.

Landsstævne i Svendborg
tilbage til indhold

Kirker og klostre

Der findes mange forskellige kirker i Svendborg. Der er flere trossamfund. De to ældste kirker er Sct. Nicolaj Kirke og Vor Frue Kirke. Sct. Nicolaj er den ældste. Den er bygget i romansk stil, som Lübecks Domkirke, der er opført i 1160- 1170erne, og navnet stammer fra Sct. Nicolaus af Myra, som var de søfarendes helgen, og det kan måske tages til udtryk for, at købstaden Svendborg er begyndt som skipperby. Kirken har gennemgået mange restaureringer bl.a. blev tårnet i 1763 forsynet med et spir.

Vor Frue Kirke er næstældst. Den ligger på byens højeste punkt. Der er ikke noget helt bestemt årstal for opførelsen, men man mener, det må være omkring 1253 - 79. I enkelte gamle beretninger fortælles, at den oprindelig skulle være opført af slottets eller borgens rester, så det er nok ikke helt forkert at tro, at der tidligere skulle have ligget en borg på "højen". Disse 2 ældste kirker fungerer den dag i dag, og de har været vedligeholdt og gennemgået mange restaureringer i tidens løb.

Sct. Nicolaj Kirke juli 1996

Vor Frue Kirke juli 1996

En anden interessant kirke med tilhørende kloster er Gråbrødrekirken. Den var bygget i gotisk stil og blev færdig i 1361. Der holdt Franciskanermunkene til, og den blev derfor også omtalt som Franciskanerkirken. Kirken blev nedrevet i 1828, men der findes bevarede tegninger af kirken, også altertavlen er bevaret, og den findes nu i Thurø Kirke. De fleste kirker i Svendborg er af gammel dato. En nyere opført kirke er pinsemenighedens kirke "Tabor", Svinget 2, Svendborg. En helt anderledes kirke, som er opført i nitenhundrede tallets sidste fjerdedel.

nicolaj
Den ældst bevarede tegning af Sct. Nicolaj Kirke, udført af Jacob Madsen i 1589

Vor Frue Kirke

Jacob Madsen pennetegning af Vor Frue Kirke fra 26. marts 1589

Segl

Gråbrødreklostrets segl fra 1492 som forestiller den hellige Catharina med sværd og hjul.

Segl

Altertavlen fra Thurø Kirke, der er bevaret fra den gamle Gråbrødre Kirke.
tilbage til indhold

Handel og søfart

Allerede fra 2. halvdel af 1200 årene omtales tyske købmænd, der har handlet i Svendborg, og der foreligger årkæologisk fundmateriale, der på grund af enten sin vægt eller sin skrøbelighed, må have været fragtet til byen ad søvejen. Klæbersten og hvæssesten stammer fra Norge, og sydfra er kommet keramik og stentøj. Senere (i senmiddelalderen) er der fragtet heste, kalk, huder, skind og landbrugsprodukter. Af toldregnskaber fremgår det, at der har været en betydelig sejlads på Slesvig og Holsten. Forekomsten af en Sct. Nicolaj kirke tyder på, at der har foregået handel og søfart fra Svendborg. Man må også regne med, at der har foregået handel langs de større udfaldsveje, også en del ulovlig handel, som blev straffet hårdt. Først omkring 1800 begyndte man at avertere med varer i Odenseaviser. I 1842 fik Svendborg sin egen avis (Svendborg Amtstidende). Af gamle forretninger, som stadig eksisterer, bør omtales Baagøe & Riber, der er grundlagt 1747. Tidligere handledes med kolonial og landbrugsprodukter, nu mest trælast.

Gennem alle tidsaldre har Svendborg været knyttet til søen. I 1807 var der 337 sejlskibe og 17 dampskibe hjemmehørende i Svendborg tolddistrikt. Samme år indkom 2.611 og udgik 3.010 fartøjer. I 1954 indkom 1.303 skibe med 158.526 t gods, hvoraf 501 skibe kom fra udlandet, og der udgik 1.304 skibe med 23.711 t gods, deraf til udlandet 439 skibe. Så godt som alle søfarende nationer har vist deres flag i Svendborg havn. Mange mennesker i Svendborg har tjent deres levebrød ved søfarten. Svendborg er stadig en driftig handels- og søfartsby med flere rederier og med et skibsværft, der trods fare for lukning beskæftiger mange mennesker.

Brikke
Briggen Prinsesse Caroline Amalie, bygget 1830.
tilbage til indhold

Befolkningsforhold, fattigforsorg og sundhedsvæsen

Det ældste man har om folketallet fra Svendborg er fra 1672, hvor der var 1.009 indbyggere fordelt på 186 familier. En familie blev i gennemsnit regnet til 5 personer. Der havde tidligere været mange flere indbyggere i Svendborg, men en del døde, da pesten raserede byen fra juni til oktober 1629, og en del dødsfald skete også på grund af Svenskekrigen (Karl Gustaf-krigene 1657-60).

Sygdomsepidemier hørte næppe til sjældenhederne. Renlighed var ikke datidens stærke side. Der var trange boligforhold og mangel på sanitære forhold alle vegne. Sygdomsbehandling var ikke meget bevendt i byen. Læger, der kunne give medicink behandling, fandtes ikke i Svendborg. Man hjalp sig med barberer eller bartskærer, der havde håndværksmæssig uddannelse. De forsøgte at læge sår og kurere arm- og benbrud, og hvor de ikke slog til, søgte man bistand hos kloge koner. Overtroen blomstrede.

Befolkningstallet blev tredoblet i tiden fra 1672 til 1834, hvor der var 3.358 indbyggere optalt, fordelt på 650 husstande. Der var en del militærpersoner indkvarteret, men de var ikke medregnet i folketællingen. Det var kun byens borgere, som skulle have borgerskab for at bo i byen. Man var indvandrer, hvis man kom fra en anden by, også selv om det var fra Fyn. Man forsøgte at hindre tilgangen af subsistensløse, fordi det betød noget for fattigforsorgen. Foruden fattigforsorgen fandtes også forsikringer, der kunne træde hjælpende til, hvis der skulle opstå skader på personer, så de ikke kunne klare sig. For eks. en søfarendes "vanførlighed" i sin højre hånd, arm og aksel", så han ikke kunne passe sit erhverv, eller en skrædder, der var faldet af sin hest, og havde " slået sit lår i sønder", og klokkeren der havde brækket det ene ben ved et fald fra kirkegårdsmuren.

For de øvrige fattige, især kronisk syge og uarbejdsdygtige havde man kun hospitalet og fattigkassen. Fattigkassen blev passet af en fattigforstander, som blev pålagt at hjælpe til de fattiges gavn.Hvor fattigkassen ikke slog til, blev der uddelt "tegn", der berettigede fattiglemmer til at gå rundt og "betle". Dette blev nøje kontrolleret af en stodderfoged, der også fungerede som arrestforvarer.

Ved fattigloven af 1803 skabtes faste og præcise regler. Der skete store forbedringer i den sociale forsorg og sundhedsvæsenet i 1800tallet, og befolkningen voksede. Næringsmidlerne blev sundere. Arbejdsfolk spiste mad fem gange daglig. Om morgenen øllebrød, kl. 10 et godt stykke brød med kød eller ost på, kl. 12 middagsmad, kl. 5 om eftermiddagen mellemmad og om aftenen grød.

Nu i 1996 er spisevanerne ændret, men stadig spiser man sundt og nærende, og befolkningen vokser og vokser. De sanitære forhold er absolut bedre end i middelalderen, og renligheden er for de flestes vedkommende i top.

Befolkningstallet i Svendborg kommune pr. 1/10 1995 var på 42.667, og her gælder indvandrere med. Der er mange udenlandske invandrere og flygtninge i Svendborg.

tilbage til indhold

Krig og fred

Tiden omkring reformationen blev særlig voldsom for borgerne i Svendborg, idet byen var direkte inddraget i striden mellem Christian den 2. og hertug Christian, den senere Christian den 3.. Striden udløste Grevens Fejde (1534-36). Navnet er efter grev Christoffer af Oldenburg, der kæmpede for Christian den 2. Det blev en blodig borgerkrig. Grev Christoffer havde indtaget hele Fyn, og der var hovedkvarter i Svendborg.

Grevefejden efterlod sig dybe spor. Der blev hærget og plyndret. Ørkild borg blev afbrændt tillige med en del huse. Reformationen betød meget for Svendborg, idet kirken ikke længere var det bærende element i samfundet, men ingen kirker eller institutioner blev revet ned. Svenskekrigene (1657-60 den del, der kaldes Karl Gustaf-krigene) fik betydning for Svendborg. Vinteren 1657 var en streng vinter, og den svenske generalkvartermester Erik Dahlberg kom til Svendborg med 80 ryttere, som tog på recognoceringstogt over isen til Tåsinge og videre til Langeland. Svenskerne vendte tilbage og indkvarterede sig i byen. Borgerne måtte give alt, hvad de havde til soldaterne, og mange måtte gå fra hus og hjem. Elendigheden var så stor, at mange døde af sult. Svendborgs økonomi vaklede. Der skulle betales brandskat, plynderskat og særlige salvegardepenge.

Krigen med England 1807-14 fik et fredeligt forløb. Indkvartering af spanske og franske tropper gav ikke anledning til problemer. Krigen 1864 havde heller ikke den store betydning for Svendborg, der dog på dette tidspunkt havde militær, idet 7. bataillon stod i byen. 1. verdenskrig 1914-18 havde ingen særlig betydning for Svendborg. 2. verdenskrig 1940-45, hvor hele Danmark var besat af tyskerne, kan sammenlignes med andre byer i Danmark. Helt naturligt var der frihedskæmpere her, der udførte farlig ekspeditioner. Mange af dem blev dræbt af Gestapo under clearinger og razzier i deres hjem. Nogle mennesker omkom under schalburgtagen mod Vinhuset 10/11 1944. Svendborg Avis's bygning i Sct. Nicolajgade blev bombet natten mellem den 10. og 11. oktober 1944. Ganske uskyldige mennesker, der bare gik på gaden blev skudt ned af tyskerne. Svendborgs søfolk, der sejlede udennlands måtte undvære deres familier i op til 7 år.

Krigen sluttede den 4. maj 1945 kl. 20.37. Siden 1945 har der været fred i Svendborg, men vi mærker dog stadig lidt til krig, da der bor mange flygtninge i byen, som er flygtet fra krige i det sydøstlige Europa.

tilbage til indhold

Gader, veje, porte og møller

De fleste skriftlige kilder, der nævner gadenavne i Svendborg er fra 1500tallet, men der er også nogle helt tilbage fra 1300- og 1400tallet, men det betyder ikke, at nogle gader ikke har eksisteret tidligere.

Det er ved udgravninger konstateret, at Brogade har været til allerede omkring 1100, hvor Svendborg endnu ikke havde købstadsrettigheder. Gadebilledet har set noget anderledes ud end nu, men de store ændringer i bybilledet er ikke sket lige omkring midtbyen. Det er sket ude i periferien især i vest. Brogadenavnet dukker op i 1455, og navnet skyldes naturligvis, at den fører ned til skibsbroen. Møllergade kendes fra 1503, og navnet stammer fra den gamle bymølle, hvis alder ikke kendes. Et stykke af gaden kaldtes Tolebrente (Tullebrinke). Der omtales en Algade omkring 1488. Algade findes i mange byer og betyder hovedgade (Er muligvis ændret til Møllergade her i byen). Bagergade kendtes allerede i 1435, men om det er bagerhåndværket eller baggaden, der gik bag om byen vides ikke. Gerritsgade menes at være afledt af mandsnavnet Gerhard. Skattergade stammer muligvis fra mandsnavnet Skarti.

Mange gadenavne har forbindelse til personer, beliggenhed eller begivenheder. Et torv i Svendborg omtales første gang i 1267, og der skulle have været flere stræder omkring kirkerne.

Der har eksisteret flere byporte. Møllergade port, Gerritsgade port, Skibbroporten, Bagergade port og Skatterport.


Parti fra Mølledammen(Tullebrinke) set ind mod Møllergade

Der var gode betingelser for udnyttelse af vandmøller, idet der var både kildevæld og terrænfald. Der var Kongens mølle og Ørkilds 2 møller, der var i kongens besiddelse. Hans Gaas's mølle, der muligvis er Pjentemøllen, desuden en Hans Persens mølle og Bymøllen. Hvorom alting er - nu har vi Christiansmøllen, der som byens vartegn kan ses på lang afstand, især med lys i om aftenen.



Christians Møllen - er den første og den sidste vejrmølle i Svendborg. Den oprindelige mølle er fra før 1800, men den brændte totalt til grunden i 1859, og vor nuværende Christians Mølle blev herefter genopført

Gaderne i Svendborg får stadig navn efter personer, beliggenhed eller begivenhed. Der sker til stadighed nye gadegennembrud, og som det sidste nye er gaderne i bymidten blevet brolagt- som i gamle dage.

tilbage til indhold

Kildefortegnelse (oplysninger + billeder)

Middelalderbyen Svendborg (Helle Reinholdt 1992).

Noget liidet angående Svendborg og særdeles Vor Frue Sogn og Kirke samlet 1771 (Laurits Pedersen Næraa) udgivet af Lotte Jansen 1979.

Svendborg købstads historie (bind I og II J.Bro Jørgensen 1959).

Svendborg Bys Historie (Johannes Olsen 1919).

Svendborg og Omegn i Middelalderen - udgiver Sparekassen for Svendborg og omegn - redaktion museumsinspektør Henrik M. Jansen, Svendborg og Omegns Museum 1979.

Ørkild Brænder (Anna J. Hansen 1989)

Svendborg Amt (J.P. Trap 1957)

Svendborg maj 1945 (Henrik M. Jansen 1985)

© Svendborg Web
e-mail:anders@bodeval.dk
http://www.svendborgo.dk/ << HOME <<